Pommes frites, og noget friturestegt fars, der på menuen blev kaldt kebab.
Hvis man er til nordeuropæisk komfort og hygiejne kan det være svært at finde en restaurant i Nakuru, der kan levere varen, men estaurant Gilanis som ligger ovenpå et supermarked med samme navn, gør det nu ganske godt. Med nogle af Nakurus pæneste og reneste toiletter, og en menu, hvor det var svært at finde noget, der kostede over 200KES (ca. 15 kr.), blev Gilanis således hurtigt vores stamsted.
Kristin.
De andre gæster i restauranten var primært lokale, så vores noget blegere fremtoning og Kristins lyse hår vakte en del opsigt og skræmte endda en lille dreng ved nabobordet så meget, at han havde svært ved at spise sin mad.
Mig.
Den gode milkshake.
Maden på Gilanis var som det meste mad i Kenya lidt til den tunge side, men det gjorde ikke så meget, da vi jo skulle have fyldt depoterne efter vores lange udflugter. Gilanis pomme frites, og de forskellige slags dip, de blev serveret med, var rigtig gode, og jordbærmilkshaken viste sig også at være lidt af et fund. Vi valgte et bord henne ved et af vinduerne, så vi kunne nyde den kitschede, men meget originale, udsigt til supermarkedet.
Udsigten fra vores bord.
